Springerknæ eller jumpers knee

Springerknæ er en almindelig overbelastningsproblematik hos idrætsfolk – både motionister og atleter. Men hvad er springerknæ egentlig?

Springerknæ eller jumpers knee, som det også kaldes, er en smertetilstand lige nedenfor knæskallen. Smerterne skyldes overbelastning og rammer oftest idrætsaktive personer inden for sportsgrene med gentagende belastninger på knæskalssenen ved fx hop, landinger, spark og retningsskift.

Selv om springerknæ er en overbelastningsreaktion, er det ikke ensbetydende med, at du helt og aldeles skal stoppe med at være aktiv. Forskning peger faktisk på, at fysisk træning spiller en central rolle i behandlingen af springerknæ. Det handler om at finde den rette dosis i din  genoptræning og langsomt øge belastningen.

Hvis du har symptomer på springerknæ eller andre knæsmerter, kan du få hjælp hos Fit&Sund Fysioterapi, hvor vi har højtuddannede fysioterapeuter med speciale i idrætsskader. Tag fat i os, vi står klar på sidelinjen hele vejen.

Find nærmeste Fit&Sund Fysioterapi

Hvad er springerknæ?

På fagsprog kaldes springerknæ/jumpers knee for patellar tendinopati. Tendinopati hentyder til, at der er tale om en sene-relateret overbelastningstilstand, som medfører smerter og nedsat evne til at udføre fysiske aktiviteter. Har du et springerknæ, betyder det altså, at du har overbelastet patellasenen – i folkemunde kendt som knæskalssenen.

Den store knæstrækkemuskel på forsiden af låret (quadriceps) er fæstet til øverste kant på knæskallen ved hjælp af en stærk sene. Senen fortsætter fra den nederste kant af knæskallen og hæfter på et knoglefremspring øverst på skinnebenet.

Smerterne sidder oftest i seneovergangen på knæskallens nedre kant eller lidt længere nede i senen, men indimellem kan de sidde på knæskallens øvre kant. Tidligere mente man, at generne primært skyldtes inflammation i senen pga. små bristninger efter for stor belastning på knogle/seneovergangen. Men nyere studier tyder på, at der kun er minimal inflammation ved springerknæ. Den præcise årsag er altså ukendt, men springerknæ betegnes stadig som en overbelastningsrelateret gene. 

Springerknæ er ganske hyppig overbelastningsgene i knæet i forbindelse med sport, det samme er tilfældet med løberknæ. Hvorimod korsbåndsskader og menisklæsioner hører til kategorien akutte idrætsskader.

Fra bispebjerghospital.dk

Hvorfor opstår springerknæ?

Tilstanden optræder ofte hos idrætsfolk, som udfører gentagende kraftfulde knæstrækkende bevægelser fx hop og afsæt, landinger, hurtige retningsskift eller eksplosive bevægelser. Derfor ses springerknæ inden for flere forskellige idrætsgrene.

Din kropsbygning og anatomi kan også have betydning i forhold til udvikling af et springerknæ, hvis du fx er kalveknæet eller platfodet. Hårdt underlag og dårlige sko kan også være medvirkende årsager.  

De meste almindelige årsager skyldes:

• Overlastning: Hyppige/kraftige hop og afsæt, landinger, retningsskift mm. belaster knæskalssenen
• Teknik: Uhensigtsmæssige bevægemønstre kan øge belastningen på senen
• Manglende opvarmning: Utilstrækkelig forberedelse af muskler/sener kan øge skadesrisikoen
• Muskulære ubalancer: Svage lårmuskler eller ubalance mellem forlårs- og baglårsmuskler kan øge trykket på knæskalssenen
• Fodtøj eller underlag: Manglende støddæmpning kan øge stødet op i knæet

Symptomer på springerknæ

I mange tilfælde opstår smerterne i forbindelse med hop, løft og landinger eller efter en hård træning eller kamp. Tit kommer smerterne snigende og udvikler sig langsomt over tid.

Du får som regel ondt ved nedre kant af knæskallen og muligvis nedover til fæstet på skinnebenet. Hos nogen sidder smerterne ovenover knæskallen.

Smerterne debuterer ofte i et mindre område af senen. Men efterhånden kan smerterne sprede sig til hele eller store dele af senen og bliver også mere intense.

Din tilstand forværres i forbindelse med sport og idræt. Dog kan du også opleve smerter, når du fx går på trapper og kører bil eller sidder med knæene bøjet i længere tid.

Sådan behandler du springerknæ

Det overordnede mål med behandlingen er at reducere dine smerter og genvinde din funktion. Din behandling består primært af aflastning af knæet dvs. undgå de aktiviteter, der udløser smerter samt langsomt stigende styrketræning inden for smertegrænsen.

Indimellem kan en tape eller anden bandage rundt om skinnebenet lige under knæskallen lindre smerterne og lette dine symptomer. Og i nogle tilfælde kan antiinflammatorisk medicin bruges kortvarigt efter aftale med egen læge.

Genoptræning og genoptagning af sport

Målrettet, specifik genoptræning er vigtig efter stort set alle sportsskader eller idrætsrelaterede gener, uanset om de skyldes akut skade eller overbelastning. Hvis din genoptræning opstartes hurtigt, kan dit springerknæ med lidt held bedres i løbet af nogle uger.

Belastningen på senen bør øges gradvist for at opbygge styrken i musklen og senefæstet. Det er afgørende, at intensiteten i din træning ikke er for høj, og at progressionen i belastningen ikke sker for hurtigt.

Du skal altså ikke stoppe helt med træning, faktisk tværtimod. Det handler om at justere din træning og finde den rette mængde, som dit knæ kan tolerere og derefter gradvist øge belastningen.

Målet med din genoptræning er at øge knæskalssenens kapacitet, så den kan tolerere den belastning, du udsætter den for, når du vender tilbage til den sport eller fritidsaktivitet, der provokerede dine smerter til at starte med.

Dog er det ofte, når du går fra at styrketræne til at vende tilbage til sport, at du kan opleve opblussen af dine symptomer, på grund af for hurtig opstart.

Det kan være svært selv at finde frem til de rigtige øvelser, den rette mængde og hvordan, du skal øge belastningen. Alt det kan din fysioterapeut rådgive dig i. 

Forebyggelse af springerknæ

Idrætsgrene som gymnastik, volleyball, håndbold, basketball og fodbold m.m. udsætter knæskalssenen og knæleddet for massiv belastning. Heldigvis kan du selv gøre meget for at forebygge knæskader i sport og idræt

For at reducere risikoen for lige præcis springerknæ er det en god ide at have fokus på:

• Opvarmning – forbereder muskler og senere på belastningen
• Styrketræning af lår/baller – reducerer belastningen på knæet
• Variation i træningen – minimerer ensidig belastning
• Støddæmpende fodtøj – mindsker stødpåvirkning i knæet
• Lyt til din krop – undgår overtræning og overbelastning

Et springerknæ kan virkelig være smertefuldt, irriterende og også langvarigt, hvis ikke du tager tilstanden alvorligt og får igangsat behandlingen. Jo hurtigere du tager hånd om dit springerknæ, desto mere positiv er fremtidsudsigten. Vi hjælper dig hjertens gerne på vej i den rigtige retning.

Find nærmeste Fit&Sund Fysioterapi