Et aktivt liv er godt for dig med gigt

Smerter kan føles altoverskyggende, og indimellem virker det mest naturligt at skrue ned for aktivitetsniveauet for at skåne din krop. Men ofte virker det faktisk modsat. Fysisk aktivitet kan hjælpe på smerter og træthed, forebygge hjerte-kar-sygdom, og for nogle virker det endda antiinflammatorisk.

Har du en gigtsygdom, så er der ingen grund til at holde dig tilbage, fordi du tror, at træning og motion skader dine led. Ifølge forskning forholder det sig stik modsat.

Bevægelse og motion er en af de mest effektive og veldokumenterede måder at opnå smertelindring for mennesker med gigt. Du øger desuden smidigheden i dine led og får mere energi. Samtidig forebygger du andre sygdomme, og ved lav inflammationsgrad kan du opnå en antiinflammatorisk effekt.

Få fysioterapeuternes råd til at skabe gode vaner og leve et aktivt liv med gigt. Læs også hvordan træning er medicin mod slidgigt/artrose

Find nærmeste Fit&Sund fysioterapi klinik

En af de mest udbredte kroniske sygdomme

Gigt er en af de mest udbredte kroniske sygdomme i Danmark. Over 700.000 danskere er ramt af gigt. Gigtsygdomme dækker over mere end 200 diagnoser og kaldes også sygdomme i bevægeapparatet, muskel- og skeletsygdomme eller reumatologisk sygdom. De mest hyppige er ryglidelser, slidgigt og leddegigt.

Typiske kendetegn ved gigt er:

• Smerter både i hvile og ved aktivitet
• Hævelse
• Varme og evt. rødme
• Nedsat bevægelighed
• Igangsætningsbesvær
• Morgenstivhed

I en ny rapport som Statens Institut for Folkesundhed har lavet for Gigtforeningen, fremgår det, at 26% af alle voksne danskere har haft smerter i led, ryg og muskler inden for de seneste 14 dage. Det er hver fjerde, og det er et alarmerende højt tal. Det skal ændres, og det kan vi heldigvis med bl.a. fysisk aktivitet.

Motion hjælper på smerter

Hvis du har gigtsmerter, kan de fylde rigtig meget. Smerterne kan påvirke dine muligheder og ikke mindst din lyst til at bevæge dig og være aktiv. Men det har stor betydning, at du holder dig aktiv i det omfang du kan. Og den gode nyhed er, at træning og motion faktisk kan lindre dine smerter.

Fra Gigtforeningens brugerpanel lyder det: ”2 ud af 3 med gigtsmerter benytter træning og motion for at lindre smerterne.” Det er en rigtig god ide, for når du motionerer, frigiver din hjerne endorfiner, der virker smertestillende.

Når du kaster dig over træningen, er det dog vigtigt, at du ikke forværrer dine smerter. Du må med andre ord gerne mærke din træning, men du skal ikke provokere og øge smerterne. Det gælder ikke bare dig med en gigtsygdom, det gælder sådan set alle, der starter op på træning.

En del af os starter nemlig for hårdt ud, hvilket betyder, at især sener og ledbånd ikke helt kan følge med. Det kan give overbelastninger eller skader, som kræver tid for at hele. Griber du det derimod rigtigt an måske med hjælp fra din fysioterapeut, så er der stort set kun gavnlige effekter at hente.

Bevægelse – bedste middel mod træthed

Den overvældende træthed, også kaldet fatigue, er desværre en belastende følgesvend ved de fleste inflammatoriske sygdomme. Fatigue er ikke almindelig træthed, det føles nærmest som fuldstændig udmattelse, og du kan ikke sove dig fra det.

Fatigue kan være en stor udfordring og virke altoverskyggende i en grad, så den bliver invaliderende. Men selv om træthed kan gøre det helt uoverskueligt bare at tænke på motion, så er det vigtigt, at du holder dig i gang.

Fysisk aktivitet kan gøre en kæmpe forskel i forhold til at håndtere fatigue. Faktisk er bevægelse dit bedste værn, når trætheden stikker kløerne i dig. Træning og motion kan nedsætte træthedsfornemmelsen og give dig mere energi til dine daglige aktiviteter.

En fysioterapeut med kendskab til gigt og træthed kan sammensætte et træningsprogram, der passer til dit niveau. På dage hvor energien er helt i bund pga. smerter og træthed, kan du have stor gavn af at gå en kort tur. Husk at lidt er bedre end ingenting.

Fysisk aktivitet kan dæmpe inflammation

Ved inflammatorisk gigt hjælper enhver form for bevægelse og fysisk aktivitet. Hver gang du løber, cykler, går en tur, dyrker idræt eller laver gymnastik frigives nogle stoffer fra musklerne, som påvirker immunforsvaret, og du opnår en antiinflammatorisk effekt.

Motion og en aktiv hverdag er vigtige faktorer i bestræbelserne på at dæmpe dine gigtsymptomer. Du har ganske enkelt antiinflammatoriske stoffer i blodet, både når du er i gang og i timerne efter fysisk aktivitet.

Hvis du ud over gigt også har lidt for meget på sidebenene, er der endnu større grund til at dyrke motion. For meget fedt omkring organerne i bugen producerer nemlig nogle stoffer, der bidrager til inflammation. Derudover kan for meget bugfedt føre til diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Så det er vigtigt at begrænse fedtet, især det der sidder på maven.

Få motion og bevægelse ind i hverdagen fx ved at:

• Tage trappen i stedet for elevatoren
• Cykle frem for at tage bilen
• Parkere et stykke fra arbejde, så du får en kort gåtur
• Stå af bussen et stoppested for tidligt og gå resten af vejen
• Lave pausegymnastik på dit arbejde
  
  

Brug kroppen rigtigt, når du har gigt

Et gigtramt led er svagere end et raskt led. Hvis du bruger kroppen hensigtsmæssigt, kan du undgå overbelastning af leddene og forebygge smerter. Eksempler på aflastning af dine led:

1. Store led og muskler frem for små

Store led er bygget til stor belastning, små led til lille belastning. Dine hænder har mange små led, og du kan med fordel være opmærksom på, hvornår du bør benytte henholdsvis kraftgreb og pincetgreb.

Ved kraftgreb griber alle fingre om en tyk genstand fx en brødkniv. Grebet er ideelt til opgaver, der kræver mere kraft. Pincetgrebet, hvor tommel- og pegefinger griber om en lille genstand er ideelt til små præcise hånd- og fingerbevægelser som fx at samle små genstande op. Brug altid kraftgrebet til kraftbetonede arbejdsopgaver.

2. Led i midterstilling

Brusken i leddene er tykkest på midten, dvs. dine led belastes mest i yderstilliger. Der er desuden størst styrke i dine muskler i midterstilling. Forsøg derfor at udføre belastende arbejde med leddene i midterstilling. Undgå skæve stillinger i håndleddet – lad håndleddet flugte med underarmen. Og brug tykke håndtag frem for at knuge fingrene om noget tyndt. Kontakt evt. hjælpemiddelcentralen for at få hjælpemidler.

3. Mange korte pauser
Gigt medfører ofte træthed, så det kan være nødvendigt, at du økonomiserer med dine kræfter. For trætte muskler beskytter leddene mindre end friske muskler. Planlæg arbejdet og indlæg korte pauser. Det er bedre med mange korte pauser end én lang.

4. Dynamisk frem for statisk arbejde

Dynamisk arbejde beskytter leddene bedre end statisk arbejde. Dynamisk arbejde øger blodcirkulationen i musklen, og den bliver ikke så hurtigt træt sammenlignet med statisk arbejde, hvor det virker modsat.

5. Lyt til smerterne

Du må gerne træne og være aktiv, selv om du har smerter og er træt. Men det er vigtigt, du ikke forværrer dine smerter. Du må også gerne træne, selv om der er aktivitet i din sygdom, så længe det ikke forværrer dine symptomer. Tal evt. med en fysioterapeut om, hvad du skal gøre, når sygdommen er i ro, og når der er øget aktivitet.

6. Hold dig i gang

Hold dig mest muligt i gang. Lyt til kroppens signaler og stop ikke men juster din træning, hvis du oplever øget aktivitet i din gigt. Fysisk aktivitet har positiv effekt i forhold til at:

• Holde dine led smidige
• Styrke dine muskler
• Mindske træthed
• Lindre smerter
• Nedsætte risikoen for hjerte-kar-sygdomme

7. Tænk over arbejdsstillinger

• Varier arbejdsstilling
• Skift mellem siddende, gående, stående
• Veksl mellem tunge og lette arbejdsopgaver

Find nærmeste Fit&Sund fysioterapi klinik