Holdtræning KAN bare noget særligt

Holdtræning i fysioterapien er målrettet, effektivt og booster din motivation. Der er plads til alle og fordele er der masser af. Læs med og find ud af, hvorfor holdtræning er genialt.

Mangler du motivation til at træne? Har du et specifikt problem? Eller har du måske brug for hjælp undervejs i din træning? Så kan fysioterapiens holdtræning meget vel være relevant for dig.

Holdtræning i fysioterapien er for alle – rutinerede som nybegyndere. Mange tror, at det kræver erfaring at træne på hold. Men det er helt forkert.

Faktisk er holdtræning i fysioterapien en rigtig god måde at komme i gang på, hvis du ikke er så vant til at træne. Du skal ikke spekulere på, hvad og hvordan du skal træne, det sørger fysioterapeuten for. Du kan bruge din energi på det, du er kommet for – nemlig at træne.

Der er helt sikkert et hold til dig hos Fit&Sund Fysioterapi, og vi hjælper dig med glæde i gang.

Find nærmeste Fit&Sund Fysioterapi
billeder-til-blog/holdtraening/ryg_intro_1.jpg

Træning er vigtigt for dig

Det er ingen hemmelighed, at motion, træning og fysisk aktivitet spiller en afgørende rolle i forhold til din sundhed og dit helbred.

Træning styrker dine knogler, øger din muskelmasse og forebygger diverse livsstilsrelaterede sygdomme som fx diabetes type 2, hjertekarsygdomme og artrose. Derudover har træning en masse positive effekter på din trivsel og mentale sundhed.

En aktiv livsstil og en robust krop giver dig de bedste forudsætninger for et velfungerende funktionsniveau og en god tilværelse med masser af livskvalitet hele livet igennem. Det er aldrig for sent at komme i gang, for også seniorer har brug for styrketræning.


Find den rigtige træningsform

Der er mange veje til et aktivt liv, og der findes et utal af måder at træne på. Det vigtigste er sådan set, at du får trænet på den ene eller den anden måde. Den bedste træning er nemlig den, der rent faktisk bliver lavet.

Derfor er det vigtigt at finde den træningsform, der passer til dig, dit behov og din dagligdag. Din træning skal give mening for dig, hvis du skal prioritere den over længere tid. Motivationen er en afgørende faktor.

Holdtræning er genialt til at opretholde motivationen. Men der er mange andre fordele ved at træne på hold med en fysioterapeut. Læs videre om seks gode grunde til, at du bør overveje holdtræning med en fysioterapeut.

billeder-til-blog/holdtraening/faktaboks_holdtraening.png
Seks gode grunde til holdtræning i fysioterapien

#1 Motivation

Holdtræning KAN bare noget i forhold til at inspirere og holde motivationen oppe. Det ER bare sjovere at træne sammen med andre.

Man kan hjælpe og støtte hinanden – også på de dage, hvor det måske er lidt sværere at komme afsted til træning. Den kollektive energi og opbakning kan løfte din egen indsats.

Når du træner på hold i fysioterapien, har du desuden mulighed for at spejle dig i andre med samme udfordringer, problematikker, skader, skavanker eller livsbetingelser som dig selv. I kan dele erfaringer, rådgive hinanden og måske endda finde nye veje sammen.

# 2 Struktur

Holdtræning i fysioterapien følger en fast plan på fastlagte tidspunkter. Det hjælper dig til at få skabt en fast rutine, hvis du har svært ved at opretholde din træning. Du har nemmere ved at planlægge din uge og sikre, at du får plads til din træning og ikke mindst vedligeholder den uge efter uge.

Du behøver ikke bruge energi på at tænke på træningsprogram, rækkefølge af øvelser, gentagelser og lignende. Fysioterapeuten planlægger holdtræningen og guider dig fra start til slut.

Du skal sådan set bare møde op, slå hjernen fra og fokusere på det, du er kommet for – nemlig at træne.

# 3 Variation og afveksling

Fysioterapeuten varierer ofte træningen fra gang til gang, så du får mulighed for at prøve nye øvelser, bevægelser og træningsformer. Din træning bliver mere interessant, spændende og udfordrende, så du ikke mister motivationen og kører træt i træningen.

Du kan også benytte holdtræningen som supplement og afveksling til din selvstændige træning eller som inspiration til hjemmeøvelser.

# 4 Samvær og fællesskab

Holdtræning er en fantastisk mulighed for at møde nye mennesker og opbygge et socialt fællesskab omkring træning.

At være en del af et fællesskab og have gode sociale relationer er desuden en betydningsfuld faktor i forhold til dit mentale helbred. Holdtræning er gavnligt både fysisk, mentalt og socialt.

billeder-til-blog/holdtraening/astrid-hold.jpg

# 5 Vejledning og instruktion

Det er vigtigt, at du føler dig i trygge hænder og får den rigtige vejledning. Alle hold i fysioterapien planlægges og instrueres af autoriserede fysioterapeuter, der hjælper dig og korrigerer din teknik undervejs, hvis der er brug for det.

Har du særlige udfordringer, der skal tages hensyn til, så er der også plads til det. Din fysioterapeut giver individuel feedback og kan altid justere og tilpasse træningen efter dine behov.

# 6 Målrettede hold

Nogle hold er generaliserede og henvender sig til en bredere målgruppe. Andre er mere målrettede og tilpasset specifikke diagnoser, problemer og udfordringer, fx ryghold, neurologihold, knæhold osv.

Det betyder, at træningen har et helt særlig fokus og formål, hvilket gør udbyttet af din træning mere effektivt. Derudover træner du med andre i samme situation som dig.


Hvordan kommer jeg i gang?

Mange af vores patienter mærker allerede den gavnlige effekt af holdtræning – fysisk, mentalt og socialt. Både patienter og fysioterapeuter står klar til at tage godt imod dig på holdet.

Er du allerede er i gang med et forløb hos Fit&Sund Fysioterapi, kan du tage en snak med din fysioterapeut om, hvilket hold der giver mening og er relevant for dig. 

Hvis du endnu ikke er i et forløb hos os, men ønsker at starte på holdtræning, så hjælper vi dig med glæde i gang. Find din nærmeste klinik og få en snak med fysioterapeuten om dine muligheder. Der er helt sikkert et hold til dig.

Find nærmeste Fit&Sund Fysioterapi

Tilbage til oversigt