De fleste diskusprolapser har gode prognoser
Har du fået en diskusprolaps i lænden? Er du bange eller bekymret? Så er det måske fordi, du har hørt skrækhistorier fra andre med diskusprolapser. Men heldigvis er fremtidsudsigterne langt mere positive, end de fleste tror.
Når du har fået en diskusprolaps i lænden, er det helt naturligt, hvis du er bekymret for, om du nogensinde kommer til at fungere normalt igen. Måske er du også usikker på, hvad du må/ikke må, og hvad du kan gøre for at få det bedre. Alt det og meget mere kan fysioterapeuten hjælpe dig med.
Find din nærmeste Fit&Sund Fysioterapi
Diskus er mere godt end skidt
Når vi taler om diskus i ryggen er det ofte i negative vendinger, for når vi viser den opmærksomhed, er det som regel, fordi vi har problemer med den. Men den har en værdifuld funktion for os mennesker, og vi ville være skidt stillet uden den.
Diskus er bruskskiver, som ligger mellem rygsøjlens hvirvler. De består af en stærk ydre fiberring med en blødere gelekerne i midten og giver ryggen mulighed for at bevæge sig i alle retninger. Når du står og går, absorberer diskus desuden noget af stødene, så de ikke forplanter sig op gennem kroppen.
Når du er oprejst presses væske ud af diskus, så de bliver mere flade. Men lige så snart du ligger ned, suger de væske ind og udvider sig igen, hvilket også er en af grundene til, at du er højere og mere stiv i ryggen om morgenen, fordi diskus er mere væskefyldte og spændte og dermed fylder mere.
Den yderste stærke fiberdel af diskus fungerer som et ledbånd, der medvirker til at styre dine bevægelser i nakke og ryg. Ledbånd skal på en og samme tid være stærke og fleksible. Det bliver de gennem gentagende bevægelser, som vedligeholder styrken og mobiliteten.
Alt i alt er diskus en særdeles stærk struktur, som kan holde til at blive trykket sammen og trukket i fra alle mulige retninger.
Kilde: www.aleris.dk
Hvad er en diskusprolaps?
Din dagligdag er præget af mange stillinger og bevægelser, hvor ryggen især krummes. Med tiden kan gentagne og statiske krumninger betyde, at diskus’ ydre fiberring overbelastes, overstrækkes og udvikler mindre fiberbrud.
Det kan resultere i, at den bløde kerne i bruskskiven kommer til at bule udad – det som på fagsprog beskrives som en protrusion. Hvis den ydre fiberring af diskus brister helt, og materiale fra den blødere kerne presses ud igennem brusskiven, er der tale om en diskusprolaps.
Prolapsen skaber en betændelseslignende reaktion (inflammation), der kan medføre smerter i ryggen og i benet. Hvis prolapsen trykker på nerveroden i lænden, kan iskiasmerter stråle ned i benet/foden og også forårsage nedsat kraft samt ændret følesans. Smerten kan variere i styrke og karakter og kan fx føles brændende, jagende, skærende. Har du lignende udstråling til skulder, arm og fingre, kan der være tale om diskusprolaps i nakken.
Kilde: www.bispebjerghospital.dk
Hvorfor får man en diskusprolaps?
Ofte er det ikke muligt at fastslå en præcis årsag til diskusprolapser i lænden. Videnskabelige undersøgelser viser imidlertid, at faktorer som tungt fysisk arbejde, hyppige foroverbøjninger, vrid, løft, træk og skub, énsidigt gentaget arbejde, arvelig disposition, dårlig trivsel, rygning samt manglende fysisk aktivitet kan spille en rolle.
Hvis du tidligere har haft en diskusprolaps, er der større risiko for at få det igen. Derfor er det vigtigt, at du genoptræner ryggen.
Behandling af en diskusprolaps i lænden
Den helt gode nyhed er, at kun 10% af alle med akut diskusprolaps i lænden bliver opereret. Årsagen er ganske enkelt at kroppen er rigtig god til selv at hele en diskusprolaps, hvis den aktivt får lov til det. Målet med aktiv behandling er at give ryggen gode arbejdsbetingelser og dermed støtte kroppens naturlige helingsproces. Tid og fysioterapi med hensigtsmæssig genoptræning er vejen frem.
Den dårlige nyhed er, at har du haft en diskusprolaps, er du fremover i større risiko for at rygsmerterne vender tilbage igen. Derfor består din fysioterapeutiske behandling for diskusprolaps af flere faser. I den indledende fase fokuseres på at fremme kroppens muligheder for restitution og heling. Herefter følger en periode med intensiv rygtræning og vaneændringer til forebyggelse af fremtidige rygproblemer.
Langt de fleste med diskusprolaps i lænden, heler som sagt af sig selv. I helingsforløbet skrumper prolapsen ind, kroppens immunforsvar nedbryder prolapsmaterialet, bruskskiven forsegler og diskus heler op. Efterfølgende vil der typisk være en smule restmateriale/arvæv, som er betydningsløs.
Generne og smerterne er særlig udtalt de første 8 uger. Mange klarer sig godt med smertestillende medicin og aflastning af lænden i de første uger, hvor smerterne er størst.
I akutfasen skal du naturligvis restituere, men forskning viser også, at det er vigtigt, du stadig holder dig mest muligt i gang. Du skal lytte til din krop og bruge din sunde fornuft. Tommelfingerreglen er, at aktivitet ikke skal forværre rygsmerterne eller øge din udstråling til benet. Forbigående gener, mens du bevæger dig, er acceptable, så længe de øgede smerter hurtigt går væk igen bagefter.
Genoptræning efter diskusprolaps i lænden
Din genoptræning hos Fit&Sund Fysioterapi tager udgangspunkt i din diskusprolaps, og hvor langt du er i helingsprocessen. Din fysioterapeut vejleder dig gennem hele processen evt. via videokonsultationer i starten, hvis transporten til klinikken er for smertefuld for dig.
Ofte indeholder din genoptræning flere elementer:
- Tilpasning af belastninger i dagligdagen så din ryg får mulighed for at restituere og hele.
- Bevægeøvelser, der nedsætter tryk på nerveroden og mindsker udstråling.
- Mobiliserende øvelser så du genvinder din smidighed.
- Styrketræning så du kommer i form igen samt forebygger tilbagefald.
- Funktionelle øvelser målrettet belastninger i dit arbejde, din dagligdag og din fritid.
Gode råd i hverdagen ved akut diskusprolaps
Når du ligger
Det er vigtigt, at du ligger godt i din seng. Madrassen skal støtte ryggens naturlige krumninger, uanset om du ligger på siden, maven eller på ryggen. Nogle opnår lindring maveliggende evt. med en pude under maven. Andre har færre smerter ved at ligge på ryggen med underbenene oppe på en kasse eller lign. Mens andre igen finder mest ro sideliggende med en pude mellem knæene.
Når du sidder
Den siddende stilling er tit belastende for ryggen ved diskuprolaps. Brug derfor ryglænet og evt. en lændepude til at støtte din lænd. Sørg for at støtte fødderne på gulvet.
Variér din siddestilling ofte, så du for eksempel skifter mellem at sidde tilbagelænet og længere fremme på stolen. Sid kun i kort tid ad gangen og rejs dig inden, det begynder at gøre mere ondt. Rejs dig jævnligt, gå lidt omkring og lav evt. stående bagoverbøjninger, hvis det lindrer dine smerter. I den helt akutte fase er det i nogle tilfælde kun muligt at sidde let krummet i ryggen, men hold fast i variationen og skift mellem sidde, gå, ligge.
Når du kører i bil
Også her er det vigtigt, at du støtter din lænd. Indstil ryglænet så det støtter din ryg og brug evt. en lændepude. Sørg for jævnligt at holde pauser og stå ud af bilen, gå lidt omkring og lav evt. stående bagoverbøjninger. Når du skal ind i bilen, kan det være en hjælp at tage fat i taget og sætte dig ind med ret ryg.
Når du cykler
Du må gerne cykle, hvis du har det godt med det og ikke får mere ondt.
Når du løfter og bærer
Undgå tunge løft og vrid i helingsfasen. Det er vigtigt at fordele vægten symmetrisk, gå ned i knæ og holde byrden tæt ind til kroppen. Sørg for hele tiden at holde ryggen i lige neutral stilling, hvis du er nødt til at løfte.
Når du træner
Det er vigtigt, at du bevarer dit aktivitetsniveau så vidt muligt. Du skal dog være opmærksom på ikke at forværre dine smerter i den helende fase. Det er ok at mærke noget under træningen, men du skal ikke have mere ondt længe efter træningens afslutning.
