Vi er eksperter i dårlige undskyldninger eller?

Én ting ligger fast: Vores krop er skabt til aktiv bevægelse og motion - punktum •••

Nu kan du vælge at acceptere det og springe resten af nedenstående indhold over, eller måske er du blevet nysgerrig og tænker, at det ved du jo godt; men kunne der være en mulighed for at få nedbrudt nogle myter og forholde sig til fakta?

Vi opbygger mange myter igennem livet fra ting, vi bliver bombarderet med i dagligdagen - ofte nemme løsninger, som skal give god samvittighed (og sælge os ”nemme” løsninger). Lad være med at tro på, at du kommer nemt om ved det for at få et sundere liv og mere livskvalitet. Det er en myte!

Tænk på din krop som en maskine, der skal vedligeholdes hele livet, så du skal opveje inaktivitet med aktivitet. Det er faktisk et simpelt regnestykke, men bare ikke så simpelt at udføre på daglig basis.

billeder-til-artikler/blog/motion_skov_web.jpg


Vaner kan være din største modstander

At blive udfordret på sine vaner er helt klart den sværeste del at skulle tage hul på. Er du inaktiv hver dag i dit liv, så er risikoen for livsstilssygdomme som diabetes, forhøjet blodtryk, kræft, nedsat muskulær modstand osv. en risiko, du må løbe.

Der er dog nogle grundregler, du kan tage i brug, hvis du vil ændre dine odds:

  • Start stille op, så du ikke risikerer skader. Det vil sige - lad være med at løbe 5 km første gang, men kombinér gang og løb, og øg langsomt hastighed og distance. Ellers risikerer du, at dit projekt ikke lykkes.
  • Alle former for bevægelse, hvor du får pulsen op, er godt fx havearbejde, tag trappen, gå en rask tur hver dag osv.
  • Du kan også gå til fitness, hvor det sociale samvær kan hjælpe på vej. Find nogen at gå sammen med, hvilket gør det sjovere.
  • Det er aldrig for sent at gå i gang, hvis du vil lægge år til livet.
  • Har du stillesiddende arbejde, skal du opveje det med bevægelse i løbet af arbejdsdagen. Tag trappen, gå en hurtig kort tur i frokostpausen og tag cyklen.
  • Har du hårdt fysisk arbejde, skal du huske at træne din grundform, så du ikke slides for tidligt.
  • Du kan starte med gåture, hvor du får pulsen op, når du går i rask tempo.
  • Har du mod på at begynde at løbe, kan du finde begynderprogrammer på nettet. Du kan også med fordel få hjælp til at komme i gang hos personlige trænere eller hos fysioterapeuter og idrætsfysioterapeuter, som kan guide dig, så du undgår skader. Du kan få coaching, der forhindrer, at du kører surt i det og stopper igen.

Jeg har skavanker, er overvægtig og føler det helt uoverskueligt, at jeg kan komme i gang 

Hvis du lider af overvægt, og du også har nogle skavanker, kan det være svært at finde motivationen til at komme i gang. Du frygter måske, at du forværrer evt. skavanker, sygdom, og hvis du samtidigt bærer på en høj kropsvægt, kan det i sig selv virke helt uoverskueligt.

Det er de små ting i hverdagen, der også tæller. Det er en ond cirkel, hvis du giver op og lader stå til. Det vil sige, at du starter med meget små skridt - går en kort tur på 10 min. den første uge, øg langsomt, så du ikke oplever at få ondt eller mister modet helt.

Det er alt for ambitiøst at ændre på både motion, vægt og skavanker på én gang. Det er næsten altid en sikker fiasko, og det har du ikke brug for. Søg derfor hjælp og støtte hos nogen, du kender, eller kontakt evt. en fysioterapeut, som kan guide dig og fastholde dig i at øge indsatsen.

billeder-til-artikler/blog/motion_far_soen.jpg

Kan kosten ændre det store?

Ja, selvfølgelig kan den det. Vi ved det jo godt. Tænk på et almindeligt regnskab, der skal være i balance. Den mængde mad, som alle grundlæggende har brug for, skal passe sammen med den energi, du bruger.

Alle mulige slankekure og løfter om hurtigt vægttab - glem det. Forbud hjælper ingen. Du skal hjælpes til langsomt, men sikkert at opnå et naturligt forhold til den mad, du har brug for og godt kan lide. Du skal lære at regulere på mængden ved at bruge nogle simple regler.

Men det er svært, meget svært, fordi det ofte handler om vaner, og ændring af vaner kræver store forandringer i vores daglige liv. Du kan hente inspiration på bloggen her

Der er hjælp at hente, så søg den, og kom godt i gang med din livsstilsændring.

Har du brug for hjælp, kan vi i Fit&Sund tilbyde 10 min. gratis konsultation hos vores:

Tilbage til oversigt