Smerte styres af dit nervesystem

Moderne forskning peger på, at smerte er en kompleks størrelse, og at vi bør ændre på vores opfattelse af den. Smerte handler om beskyttelse, og ikke om at noget er gået i stykker. Men hvorfor har du så ondt? Læs med og bliv klogere.

Ifølge Sundhedsstyrelsens tal lider 25 % af den danske befolkning af kroniske smerter. Heldigvis forskes der rigtig meget i smerter. Og moderne smerteforskning peger på, at vi bør ændre vores forståelse af smerter og dermed også måden, vi behandler smerte på. 

Smerte er ubehageligt, generende, forstyrrende og til tider ligefrem invaliderende. Derfor vil vi naturligvis gerne slippe af med den hurtigst muligt. Nogle gange går det nemt, andre gange tager det længere tid, og indimellem forsvinder den aldrig helt.

Ved kroniske smerter (der har stået på over tre måneder) er det vigtigt at få indblik i, hvad smerte er for noget, så du kan håndtere den og leve et godt liv med smerter. Det kan din fysioterapeut fra Fit&Sund Fysioterapi hjælpe med.

Find nærmeste Fit&Sund Fysioterapi-klinik

Hvad er smerte?

Moderne smerteforskning henviser til, at en lang række faktorer af biologisk, psykologisk og social karakter spiller ind og påvirker vores nervesystem.

Ifølge IASP (International Association for the Study of Pain) er smerte en ubehagelig sansemæssig eller emotionel oplevelse forbundet med reel eller mulig vævsskade. Smerte er altså ikke altid ensbetydende med, at noget er ødelagt. Smerte er ikke lig med skade. Du kan med andre ord opleve tre smertescenarier:

• Smerte og skade
• Skade uden smerte
• Smerte uden skade

Du kan rent faktisk føle smerte, uden at der kan påvises en skade ved fx røntgen eller skanning. Smerte er altså en yderst kompleks størrelse – et puslespil sammensat af mange forskellige brikker.

Smerte beskytter dig

Smerte handler altså om beskyttelse og ikke nødvendigvis om, at et eller andet er gået i stykker. Umiddelbart er smerte faktisk en positiv ting, i hvert fald når den er akut. Akut smerte er dit alarmsystem, der informerer dig om farer eller situationer, som du bør orientere dig om eller fjerne dig fra.

Akut smerte sender et signal til hjernen om, at der er fare på færde, og at du skal foretage dig et eller andet. For eksempel fortæller smerten, at du skal fjerne hånden fra en varm kogeplade eller stoppe op, når du styrter på ski for lige at tage bestik af situationen og vurdere, om du kan fortsætte eller skal forbi skadestuen.

Akut smerte har altså en funktion, kan ofte behandles og forsvinder igen, når en skade er helet eller sygdom behandlet. Kronisk smerte har ikke på samme måde en funktion; smerten kan fortsætte, selvom der ikke er en skade, der skal tages hånd om. 

Det er fordi, dit alarmsystem kan tage fejl og konkludere, at du er i fare og derfor prøver at beskytte dig, selv om der reelt set ikke er fare på færde. Dit alarmsystem er så at sige blevet overbeskyttende. Mere om det længere nede.

Sådan fungerer alarmsystemet

Lad os forestille os, at din krop er dit hus og din smerte er husets alarmsystem.

1) Alarmen går 

Dit hus har forskellige sensorer, fx røgalarm, videoovervågning og bevægelsessensorer. De kan sammenlignes med din krops nerver, som registrerer forandringer i kulde, varme, tryk og kemi. Sensorerne opsnapper hele tiden informationer fra huset og omgivelserne. Opfanger sensorerne røg eller store bevægeudslag, begynder alarmen at bimle, og du får dermed besked om aktiviteten.

2) Du træffer en beslutning

Du modtager hussensorernes besked og beslutter, hvad der skal gøres. Præcis som rygmarven gør, hvis den modtager en information fra dine nerver. Måske opdager du, at det bare var naboens kat og vurderer, at alt er under kontrol, så du slukker blot alarmen. Opdager du derimod en hætteklædt tyv, sender du beskeden videre til alarmcentralen. Det samme ville rygmarven gøre, hvis den vurderer, at der er fare på færde. Du kan også vælge at ringe til alarmcentralen gentagende gange, fordi du er utryg, da du flere gange den seneste tid har været udsat for indbrud eller andet.

3) Alarmcentralen vurderer situationen

Dit opkald når alarmcentralen, der tager bestik af situationen. Det samme gør hjernen, når rygmarvens signal ankommer dertil. Skal der tilkaldes brandbil og ambulance, eller er det nok at give husejeren besked via SMS? Eller skal der overhovedet reageres?

Har adressen tidligere oplevet problemer? Er der mange røverier i området for tiden?

På samme måde har hjernen opsamlet en masse viden, erfaringer og forventninger, som bliver brugt til at vurdere, hvad der skal foretages i den pågældende situation.

Efter alarmen evaluerer hjernen, om reaktionen var hensigtsmæssig eller ej. Skal overvågningen øges? Blev der tilkaldt for mange brandbiler? Skulle alarmberedskabet have været udvidet? Evalueringen har stor betydning for, om du skal mærke smerte næste gang, du oplever noget lignende.

Mange parametre spiller ind, når hjernen tolker stimuli. Så smerte afhænger altså ikke kun af, om alarmen/nerverne påvirkes og aktiveres. Trusselsvurderingen påvirker også din smerteoplevelse.

Dit alarmsystem kan overreagere

Som nævnt ovenfor hjælper smerter dig i den akutte fase. De får dig til at stoppe op og tage bestik at situationen, så du undgår at forværre en potentiel skade. Ved kroniske smerter fortsætter smerterne, selv om vævsskaden er helet.

Når smerterne varer ved udover normal helingstid (mere end 3-6 måneder) har de ikke længere noget formål, og ofte giver de faktisk ikke mening. De har deres eget liv, og det kan være svært at finde noget mønster i smerten, som kan variere, uden at du umiddelbart kan finde nogen årsag.

Årsagen skal findes i, at dit nervesystem på en måde kapper over og bliver overbeskyttende. Følsomheden i dit nervesystem er øget. Der er sket en slags omkodning af nervesystemet i rygmarven og hjernen.

Hvis din krop i en periode har oplevet vedvarende og intense smertesignaler, fx som følge af en skade eller sygdom, så kan dit nervesystem med tiden miste evnen til at reagere normalt. Der sker simpelthen en forandring i måden, din hjerne registrerer signaler på.

Det kan betyde, at din hjerne opfatter smertesignaler, selv om en skade er overstået, og selv om der ikke er nogen ny skade. Det kan også betyde, at du bliver mere følsom over for smerter og reagerer voldsommere end normalt – selv ved små påvirkninger. Derudover kan smerten også brede sig til andre steder i kroppen end der, hvor du oprindeligt havde en skade.

Sidder det hele i hovedet på dig?

Nej, det gør det ikke. Og smerte er ikke noget, du kan tænke dig til, hvis bare du er tilpas insisterende. Du kan ikke få din storetå til at gøre ondt, fordi du beslutter dig for det.

Mange forskellige faktorer bidrager til, at din krops alarmsystem bliver følsomt og overbeskyttende. Ting, der påvirker dig og dit nervesystem, kan potentielt øge følsomheden og på den måde medvirke til dine kroniske smerter. Alt – lige fra det der foregår i din krop og dine tanker, til det der sker i dit liv og dine omgivelser – har indflydelse på dit alarmsystem.

Nyere forskning viser heldigvis, at du selv kan gøre meget for at påvirke dine smerter. Først og fremmest handler det om indsigt og forståelse af dine smerter, at holde dig aktiv med en dosis tilpasset dig (husk, smerte er ikke lig med skade, eller at du forværrer noget, hvis du er aktiv) og gradvist arbejde med at eksponere dig for de ting, du gerne vil, men har afholdt dig fra på grund af smerte.

Kroniske smerter er svære at forstå og lige så vanskelige at behandle. Lad os hjælpe dig med at få kontrol over dine smerter og øge dine handlemuligheder.

Find nærmeste Fit&Sund Fysioterapi-klinik