Pilates skånsomt – til dig der har brug for særlige hensyn
Fit&Sund Fysioterapi Risskov / Egå
Pilates skånsomt – til dig der har brug for særlige hensyn
Formål:
At styrke kroppen generelt og i særdeleshed din kropskerne med henblik på at komme vedvarende eller tilbagevendende problemer i nakke eller ryg til livs. Derudover at forbedre din balance, aktivere bækkenbunden samt udvikle en god åndedrætsteknik.
Målgruppe:
Holdet er for dig, der ikke har tidligere erfaring med pilates eller har brug for særlig hensyntagen evt. efter langvarig sygdom, operation eller inaktivitet.
Hovedfokus:
Vi arbejder med styrke, stabilitet, udholdenhed og smidighed med åndedrættet i centrum for øvelserne.
Indhold og form:
Træningen foregår i et roligt tempo, og du kommer ikke ud i krævende yderstillinger. Der er fokus på aktiv restitution samt blid og skånsom optræning af styrke og smidighed. Fysioterapeuten tager højde for individuelle behov og lægger vægt på mental fokusering, som er effektiv mod smerter og uro.
Praktisk information:
- Varetages af fysioterapeut Astrid Haestad
- Tid og sted – se holdplan
Kontakt og yderligere info:
Telefon 8622 2210 eller mail fysrisskov@fitogsund.dk