Osteoporosehold – til dig der skal træne målrettet knogleskørhed
Fit&Sund Fysioterapi Risskov / Egå
Formål:
At give dig værktøjer, vejledning og modstandskraft til at håndtere din hverdag med osteoporose/knogleskørhed. Du bliver instrueret i konkret styrketræning målrettet knoglestyrke og fokuseret rygtræning samt får en række myter afkræftet.
Målgruppe:
Holdet er for dig, der har fået konstateret osteopeni eller osteoporose og har brug for at træne målrettet og fokuseret. Det er også for dig, der har behov for en forebyggende indsats, fordi du er bekendt med osteoporose i familien og er utryg ved at starte på vores ryghold med det samme.
Hovedfokus:
Træning og indhold er baseret på Videnscenter for Knoglesundheds anbefalinger om bedste praksis, der omhandler tre kerneområder – stærk, strakt, stabil:
Stærk: Fokus på stærk og udholdende muskulatur til at støtte knoglerne. Holdningskorrigerende træning for at rette ryggen ud og aflaste ryggens forside. Generel træning af store muskelgrupper og knoglepåvirkning via specifik stødtræning (fx hop).
Strakt: Træning i at holde sig opret for at aflaste ryggen - i tråd med styrketræningen.
Stabil: Balancetræning og faldeforebyggelse - generel bedring af balance for at reducere risiko for fald. Herunder målrettet styrketræning til ben og kropsstamme.
Indhold og form:
Kerneelementerne stærk, strakt, stabil danner rammerne omkring en varieret holdtræning, som tilpasses dig, dit niveau og dine udfordringer.
Du lærer om hensigtsmæssig træning, og hvordan du kobler den til din hverdag. Derudover kommer vi omkring retningslinjer for osteoporose og får afkræftet tidligere restriktive anbefalinger, hvilket er vigtig viden og afgørende i forhold til dagligdag, job og fritid.
Holdtræningen består af opvarmning, mobilitetsøvelser, styrke- og balancetræning med supervision fra specialuddannede fysioterapeuter.
Praktisk information:
- Varetages af fysioterapeut Kristian Juul Sørensen
- Tid og sted – se holdplan
Kontakt og yderligere info:
Telefon 8622 2210 eller mail fysrisskov@fitogsund.dk