GravidTræning hjælper og forebygger smerter under graviditeten
Fit&Sund Fysioterapi Horsens / Sundhedshuset

Træning under graviditet er til dig, som ønsker at holde dig i gang under graviditeten og samtidig vil forebygge bl.a. smerter.

Det er nødvendigt med en undersøgelse hos fysioterapeut Jane Hahn eller Sandra  Bjerre, inden du starter forløbet. På den måde kan Jane tage de hensyn til dig, som er nødvendige.

Book tid til undersøgelse hos Jane her
Book tid til undersøgelse hos Sandra her

Hvis du henvises fra en anden fysioterapeut på klinikken, kan du starte på forløbet med det samme. Det eneste krav for deltagelse på holdet er, at du er gravid. Træning kan påbegyndes i alle trimestre.

Træningen:

Træningen vil bestå af helkropsøvelser med fokus på de store muskelgrupper, udstrækning, styrke af bækkenmuskulatur samt core træning. Der tages individuelt hensyn, så alle kan være med.

Ved træning kan man øge sandsynligheden for:

  • Et bedre graviditetsforløb med færre gener.
  • En bedre og kortere fødsel med færre komplikationer.
  • Færre komplikationer og gener efter fødslen.
  • Øget livskvalitet for den gravide.

Vi træner i holdsalen hos Fit&Sund i Horsens Sundhedshus på 2. sal.
Husk at medbringe tøj, du kan røre dig i samt drikkedunk.

Du er altid velkommen til at kontakte fysioterapeut Jane Hahn, hvis du har spørgsmål. Du kan sende en mail på: jah@fitogsund.dk eller sab@fitogsund.dk 

Eller benytte dig af nedenstående formular.