GLA:D® – hold til dig med slidgigt i knæ/hofte
Fit&Sund Fysioterapi Risskov / Egå
GLA:D® – hold til dig med slidgigt i knæ/hofte
Hvad er GLA:D® Knæ/hofte?
GLA:D® står for "Godt Liv med Artrose i Danmark" og er et evidensbaseret træningsforløb med specialuddannede fysioterapeuter. Konceptet er udviklet af forskere og specialister på Syddansk Universitet til patienter med slidgigt i knæ/hofte.
Formål:
At reducere smerter i knæ eller hofte samt forbedre funktion og livskvalitet. Mange oplever, at de kan udskyde eller helt undgå operation med et GLA:D® forløb.
Målgruppe:
Holdet er for dig, der har slidgigt/artrose eller oplever smerter og gener i knæ eller hofte.
Hovedfokus:
GLA:D® baserer sig på principperne for neuromuskulær træning, der fokuserer på at optimere belastningsforholdene i det ramte led. Træningen består af øvelser til stabilitet omkring rygsøjlen og styrke i benene samt dagligdagsfunktioner og hensigtsmæssig placering af leddene.
Indhold og form:
Dit forløb indledes med en konsultation hos en af klinikkens GLA:D® certificerede fysioterapeuter. Du bliver undersøgt grundigt med henblik på at afklare, om GLA:D® Knæ/hofte er den optimale løsning for dig. Herefter bliver du instrueret og vejledt i dit personlige træningsprogram, hvorefter du er klar til at deltage i træningsholdet sammen med andre i samme situation som dig.
På holdet bliver du løbende superviseret af GLA:D® instruktører, der sørger for, at du udfører øvelserne korrekt samt progredierer dit træningsprogram.
Et forløb består af:
- Indledende test og instruktion i træningsprogram
- 2 undervisningssessioner, der giver dig viden om artrosens kendetegn, risikofaktorer, symptomer, behandlingsmuligheder, træning og fysisk aktivitet. Du lærer også om smertehåndtering samt hjælp til selvhjælp mm.
- 2 ugentlige træningspas på hold (16 i alt)
- Evaluering og samtale med fysioterapeut ift. din plan fremadrettet
Praktisk information:
- Varetages af fysioterapeuterne Jens Knudsen, Rune Böttcher, Gro Kappel, Henrik Juhl og Mette Bjerregaard, der alle er certificeret i GLA:D® Knæ/hofte
- Tid og sted – se holdplan
Kontakt og yderligere info:
Telefon 8622 2210 eller mail fysrisskov@fitogsund.dk
Hent flyer med startdato og pris