Hoftesmerter

Ondt i hoften - få hurtig og effektiv behandling 

billeder-til-hjaelp/hjaelp-til_hoftesmerter.jpeg

Smerter i hoften og ned i benet er noget, som mange kan nikke genkendende til. Hoftesmerter er generende, fordi de ofte påvirker dagligdagen. Uanset hvilket hofteproblem du døjer med, kan du få hjælp af vores erfarne og veluddannede fysioterapeuter. Hos Fit&Sund Fysioterapi kan du få hurtig og effektiv behandling inden for 24-48 timer, så du hurtigst muligt bliver smertefri igen. 

Det er en god idé at tage fat i os, hvis du lider af f.eks. slidgigt i hoften, slimsæksbetændelse, piriformissyndrom, trochantorbursit, leddegigt, springhofte eller andre problemer i hoften. Specialiserede fysioterapeuter med omfattende efteruddannelse står klar til at tage imod og hjælpe dig tilbage til en smertefri dagligdag. 

Er du i tvivl, om du har behov for en fysioterapeut eller bør opsøge læge, kan du benytte vores 10 minutters gratis konsultation.  

Generelt om smerter i hoften

Hoftesmerter er ofte forbundet med gangbesvær og kan derfor være virkelig belastende og indgribende i din hverdag. Derudover følger der i kølvandet på dit "unormale" gangmønster tit sekundære smertefulde muskelspændinger i resten af kroppen.

Mange danskere oplever at have ondt i hoften – særligt den ældre del af befolkningen. Det skyldes til dels slid; men også at vores muskler, sener, knogler, led og ledbånd generelt mister elasticiteten med alderen.

Hos børn og unge opstår hoftesmerter i de fleste tilfælde i forbindelse med idræt og sport, mens de hos ældre oftere optræder ved almindelige dagligdags aktiviteter som havearbejde, rengøring, gang på trapper eller blot ved ind- og udstigning af bil. 

Hyppigste årsager til hoftesmerter

  • Slidgigt - Slidforandringer fra artrose kan medføre forkalkninger og nedbryde bruskvævet, kan bl.a. give dig ondt i hoften om natten.

  • Skader - F.eks. fra et fald på hoften, et stød, eller et uheld.

  • Inflammation eller betændelse - I hoftens muskler, sener eller slimsække.

  • Indeklemning af nerver – Pga. uhensigtsmæssig stilling i led eller stram muskulatur.

  • Muskelsmerter – Stramt eller spændt ofte grundet overbelastning.

Fakta om hoftesmerter

  • I almen praksis ses ca. 1 patient med hoftesmerter hver anden uge.

  • Hoftesmerter blandt idrætsudøvere er hyppigst blandt balletdansere (44%), fodboldspillere (13%) og løbere (11%).

Hoftesmerter kan stråle til andre steder

Mange oplever at have smerter i hoften og ned i benet, nogle har smerter i hoften og ballen, og andre igen mærker smerter i hoften og lænden. Hvor og hvordan du mærker hoftesmerter, afhænger ofte af årsagen og hvilke strukturer i hoften, der er påvirket. 

  • Hoftesmerter fortil i ben og lyske skyldes ofte: 

    • Slidgigt særligt hos ældre

    • Fraktur hyppigst hos ældre

    • Overbelastede sener eller inflammeret slimsæk.

  • Hoftesmerter på siden af hoften skyldes ofte:

    • Overbelastede sener eller muskler

    • Inflammeret slimsæk (trochantorbursit)

    • Refererede smerter fra ryg eller balde.

  • Hoftesmerter bagtil i balle og baglår skyldes ofte:

    • Udstrålende smerter fra rygproblem

    • Overbelastede/stramme baldemuskler

    • Ledproblem mellem korsben og hofteskål.

Træning og øvelser ved smerter i hoften

De fleste hofteproblemer og smerter i hoften kan afhjælpes med enten øvelser, træning eller genoptræning. Vi hjælper med at sammensætte dine øvelser eller planlægge din træning, så den tager udgangspunkt i dig og dit problem samt løbende tilpasses efter behov. Træningen medvirker både til, at du nedsætter eller slipper af med smerterne og opnår kontrol, så de ikke vender tilbage igen. Forhindrer smerter eller skaden dig i at komme i gang med din træning, kan du starte op i vores AlterG (link), hvor du har mulighed for at reducere din vægt med op til 80%. 

Din træning kan bestå af:

  • Individuel personlig træning med din fysioterapeut

  • Selvtræning efter program udarbejdet af din fysioterapeut

  • Holdtræning på hold ledet af fysioterapeut f.eks. GLA:D (link)

Hos os får du "Det gode forløb"

  • Undersøgelse, diagnostik og afdækning af dine mål

  • Behandling - Færre smerter og bedre funktion

  • Hjemmeøvelser - Vigtigt element i behandlingen af dit problem

  • Træning - Gør dig stærkere og forebygger nye episoder

  • Information om diagnose og mekanismer - Viden til at håndtere dit problem nu og i fremtiden

  • Råd & vejledning - Værktøjer til, hvad du selv kan gøre for at undgå tilbagefald.

Du kan bl.a. få hjælp til:

  • Slidgigt i hoften (GLA:D®)
  • Slimsæksbetændelse
  • Piriformissyndrom
  • Trochantorbursit (slimsæk)
  • Leddegigt
  • Springhofte
  • Hoftedysplasi
  • Genoptræning – ny hofte 

Book tid