Charlotte Jensen

Interesse:

Min passion i mit arbejde er at hjælpe andre mennesker tilbage til en smertefri hverdag. Det er vigtigt for mig, at man som klient føler sig hørt, og at vi sammen laver en behandlingsplan. 

At få skabt tillid mellem klienten og jeg er vigtigt i min behandling, da dette er grundstenen for at opnå et godt resultat. Vi mennesker er forskellige, og derfor går jeg meget op i at se det hele menneske, når man kommer ind ad døren.

Jeg blev færdiguddannet som fysioterapeut i 2020 og har arbejdet på klinikken lige siden.
Inden jeg tog fysioterapeutuddannelsen, har jeg arbejdet i psykiatrien og har derfor i hele mit professionelle arbejdsliv arbejdet med mennesker.

Om Charlotte:

Til dagligt er jeg en aktiv kvinde, bruger meget tid i fitness og er desuden uddannet BodyPump-instruktør. Jeg har tidligere spillet fodbold på højt plan og har selv været igennem et genptræningsforløb, hvilket har skabt en stor interesse for funktionel anatomi.