Konsultation

Det gode samarbejde – det gode forløb

Du møder altid den samme fysioterapeut hos Fit&Sund Fysioterapi, så I har et fælles udgangspunkt og sammen udvikler det, vi kalder "det gode forløb". Undervejs kan det være, at I når frem til, at det er hensigtsmæssigt for dig at komme omkring en anden fysioterapeut, hvis du har behov for særlige fysioterapeutiske kompetencer. Dine fysioterapeuter samarbejder, så du opnår det forløb, der er bedst for dig. 

Første konsultation

Den første konsultation er naturligvis vigtig for både dig og din fysioterapeut. Der bliver gjort meget ud af jeres indledende samtale, fordi den kortlægger din historie og giver fysioterapeuten et godt indblik i din situation. På baggrund af samtalen undersøger fysioterapeuten dig grundigt og foretager relevante tests, som danner grundlag for din behandlingsplan. Med udgangspunkt i fysioterapeutens undersøgelse og dine tests opstiller I sammen nogle mål og finder frem til den rette løsning for dit behandlingsforløb.

Opfølgende konsultationer

Dit behandlings- og træningsforløb sammen med fysioterapeuten kan strække sig over kortere og længere tid, alt efter hvad du har behov for. Forløbet kan spænde over alt lige fra øvelser og træning over ledmobilisering, massage og udspænding til information, råd og vejledning – alt afhængig af din historie og dine mål. Opfølgende konsultationer bookes i samråd med din fysioterapeut med intervaller, der passer til din behandlingsplan. Får du akut behov for at opsøge din fysioterapeut, kan du naturligvis til enhver tid booke tid efter eget ønske.

Book tid