Neurologisk sygdom

Du kan sagtens være aktiv med sygdom eller skade i nervesystemet

Har du neurologiske udfordringer eller måske endda en diagnose som f.eks. multipel sklerose, Parkinsons sygdom, apopleksi, muskel dystrofi, cerebral parese, rygmarvsskade - ja, så er du ikke den eneste. Vi ser mange - unge som ældre - med neurologiske lidelser i Fit&Sund Fysioterapi. Og mange af dem lever et aktivt liv. Derfor har du også mulighed for at møde mennesker med samme problematikker som dig i bl.a. træningscentret og til holdtræning.

Neurologisk sygdom påvirker måske din dagligdag

Måske er du lige blevet diagnosticeret, eller muligvis har du levet i årevis med din neurologiske sygdom. Uanset hvad er det ikke usandsynligt, hvis du oplever, at din neurologiske problematik påvirker din dagligdag nu, eller den kommer til det på et senere tidspunkt. Det kan være, du går fuldt arbejdsdygtig på job hver dag og gerne vil blive ved så længe som muligt. Men det kan også være, at du har lidt sværere end normalt ved at klare almindelige dagligdags aktiviteter i hjemmet. Med den rette hjælp kan du bevare din funktion så længe som muligt og måske endda forbedre din nuværende situation. 

Bliv herre over din hverdag med neurologiske udfordringer

Det er ikke mærkeligt, hvis du indimellem bliver irriteret over, at din neurologiske problematik kan gøre din hverdag besværlig. Eller hvis du er bekymret for, at det går for hurtigt ned ad bakke, eller du føler dig lidt magtesløs over, at du ikke har bedre kontrol over din neurologiske sygdom. Din livskvalitet bliver helt naturligt påvirket, når du ikke kan leve dit liv, som du gerne vil. Men fortvivl ikke!

I Fit&Sund Fysioterapi står vi klar til at svare på alle dine spørgsmål og få dig videre med en aktiv tilværelse, så du bliver mest mulig herre over din egen hverdag. Vi tager dig alvorligt og følger nyeste forskning og kliniske retningslinjer for neurologiske sygdomme.   

Lige meget hvilken neurologisk historie du kommer med, tager vi altid udgangspunkt i dig og inddrager dig aktivt i "det gode forløb", der gør din dagligdag så optimal som muligt. 

"Det gode forløb" ved neurologiske udfordringer indeholder altid:

  • Undersøgelse, diagnostik og afdækning af dine mål

  • Behandling - færre smerter og bedre funktion

  • Hjemmeøvelser - optimerer din uafhængighed i dagligdagen

  • Træning - forbedrer eller bevarer dit funktionsniveau

  • Information om diagnose og mekanismer - viden til at håndtere dine udfordringer

  • Råd & vejledning - værktøjer til, hvad du selv kan gøre for at få den bedste hverdag.

Forskning viser, at træning virker

Forskning relateret til neurologiske sygdomme viser med al tydelighed, at træning er et vigtigt redskab i forhold til din funktion i hverdagen. Logikken er egentlig åbenlys - jo stærkere og mere sikre vi er i vores bevægelser, desto bedre fungerer vi. 

Vi hjælper med at planlægge din træning, så den har fokus på dit problem og løbende tilpasses dit behov. Træningen tager udgangspunkt i konditions- og styrketræning, funktionsøvelser samt balance og koordination. På den måde bidrager træningen til, at du fungerer bedre i hverdagen, undgår livsstilssygdomme og forebygger fald. Har du behov for at træne gangfunktion, eller er du nervøs for at falde, kan du med fordel træne i vores AlterG (link). 

Din træning kan bestå af:

  • Individuel personlig træning med din fysioterapeut

  • Selvtræning efter program udarbejdet af din fysioterapeut

  • Holdtræning på f.eks. neurologihold (link) ledet af fysioterapeut.

Vores viden om neurologi kommer dig til gode

I vores team har vi fokus på at følge de kliniske retningslinjer, bruge vores erfaringer, have en aktiv tilgang og være ambitiøs på dine vegne. 

Vores mål er at tilbyde dig yderst kompetent behandling af nyopstået såvel som kendt neurologisk sygdom, så du kan føle dig tryg uanset hvilken neurologisk udfordring, du har med i bagagen. 

"Det gode forløb" – kan i vores Fit&Sund fitness- og sundhedshus også indeholde:

  • Samarbejde med praktiserende læge, speciallæge eller hospitalet, hvis du har brug for en tværfaglig indsats. Vi er med dig hele vejen, så du kommer hurtigt og sikkert i mål på din vej fra diagnose til træning.

  • Inddragelse af vores diætister, hvis du er motiveret for, at kostomlægning og evt. vægttab skal være en del af din indsats mod bedre funktion i din dagligdag.

  • Træning med vores personlige trænere, hvis du eksempelvis ønsker at optimere din generelle træning.

10 min. gratis konsultation

Er du i tvivl om, hvorvidt du har gavn af at opsøge en fysioterapeut med dine neurologiske udfordringer, bør opsøge læge eller noget helt tredje? Benyt vores 10 min. gratis konsultation til at få råd og vejledning af en fysioterapeut.


Book tid