Nakkesmerter/hovedpine
Ondt i nakke og hoved - få effektiv behandling
Det er ganske almindeligt at have ondt i nakke og skulder. Og mange mennesker har hovedpine. Men det gør det ikke mindre belastende for den enkelte. Du kan få hjælp til alle former for nakkeproblemer hos Fit&Sund Fysioterapi - også til dem, der forplanter sig som spændingshovedpine eller som symptomer ud i armen.. Uanset om det er akut hold i nakken eller langvarige nakkesmerter, du døjer med, tilbyder vi behandling inden for 24-48 timer hos vores erfarne og kompetente fysioterapeuter.
Du kan med fordel søge hjælp hos os, hvis du f.eks. har hold i nakken, diskusprolaps i nakken, spændingshovedpine, spinalstenose, slidgigt i nakken, nakke/skulder-smerter, piskesmæld, operation af nakken eller andre problemer med nakken. Fysioterapeuter med specialiseret efteruddannelse og viden om nakken står klar til at tage imod dig.
Er du i tvivl, om du har behov for en fysioterapeut eller bør opsøge læge, kan du benytte vores 10 minutters gratis konsultation.
Find din nærmeste Fit&Sund Fysioterapi, og læs mere om behandling af nakkesmerter og hovedpine.
Generelt om nakkesmerter og hovedpine
Du er ikke ene om at have ondt i nakken, og langt de fleste mennesker har oplevet at have hovedpine i en eller anden form. Nakkesmerter forekommer hyppigt blandt befolkningen, og ofte forsvinder symptomerne heldigvis igen uden at efterlade mén. Det bedste, du selv kan gøre, er at holde dig så aktiv som muligt.
Bliver du ved med at have ondt i længere tid, eller vender smerterne retur gang på gang, så er det relevant at søge hjælp hos din læge eller en fysioterapeut. Du bliver jo påvirket i hverdagen, når nakken sætter begrænsninger for dig.
Hos Fit&Sund Fysioterapi er vi klar med behandling, øvelser og vejledning til en aktiv hverdag, så du får styr på din nakke eller hovedpine.
Fakta om smerter i nakken
-
30-50% får nakkesmerter i løbet af et år
-
Begynder ofte i 20-års alderen
-
Rammer flere kvinder end mænd
-
Akutte episoder ses hyppigst hos unge.
Fakta om hovedpine
-
80% af befolkningen har hovedpine i løbet af ét år
-
5% af befolkningen har hovedpine hver uge
-
Spændingshovedpine er den mest udbredte type hovedpine
-
Mindre end 1% skyldes sygdom.
Nakkesmerter kan stråle ud i skulderen
Smerter i nakken kan stråle til hoved, skulderblad, skulder og arm, og de kan have forskellig karakter – trykkende, murrende, brændende, jagende. Der kan være mange årsager til, at du oplever nakkesmerter. Ofte skyldes det, at du har stramme og ømme muskler eller manglende bevægelighed i et eller flere af nakkens små led. Derfor vil du tit opleve stivhed i nakken og muskelspændinger omkring nakke og skuldre i forbindelse med, at du har ondt i nakken.
Hovedpine, svimmelhed og kvalme
I de fleste tilfælde er hovedpine heldigvis forbigående og for det meste ganske ufarlig. Dine symptomer kan variere meget alt afhængig af typen af hovedpine. Smerten kan føles trykkende, dunkende, pulserende, jagende og ledsages af lys- eller lydfølsomhed samt svimmelhed, kvalme og opkastning.
Hvad kan jeg selv gøre ved nakkesmerter?
Muskelspændinger:
-
Bevægelse – Hold dig aktiv, det øger cirkulationen i musklerne og nedsætter dine smerter. Gå nogle ture, lav simple øvelser. Tag på arbejde, og forsæt din normale hverdag.
-
Ergonomi – Se dine arbejdsstillinger efter i sømmene, vurder evt., om du skal indlægge nogle pauser.
-
Afspænding – Overvej om din livssituation spiller en rolle, udfør evt. afspændingsøvelser.
Akutte nakkesmerter:
-
Bevægelse – Hold dig så vidt muligt i gang med dine normale aktiviteter, så længe du ikke forværrer smerterne eller øger evt. udstråling.
-
Restitution – Helingens første og mest smertefulde fase (inflammationsfasen) varer 3-5 dage. I de første dage er det vigtigt ikke at blive inaktiv, men samtidig heller ikke at provokere smerterne, en balancegang mellem aktivitet og hvile.
-
Stillingsvariation – Du har formentlig brug for at variere dine stillinger ofte. Eksperimentér med at finde de stillinger, hvor du har det bedst. Prøv f.eks. med en pude, der støtter i lænden, når du sidder.
-
Smertelindring – Receptfri medicin kan være en god hjælp de første dage, forhør dig evt. hos egen læge.
Gode råd til dig med hovedpine
-
Vær opmærksom på stressniveauet i dit liv
-
Få rigeligt med søvn
-
Sørg for af indtage nok væske
-
Få tjekket dit syn
-
Hold øje med bivirkninger fra medicin
-
Variér dine arbejdsstillinger, og kig på ergonomien
-
Lav styrketræning for muskler i nakke og skuldre.
Søg akut læge, hvis du oplever:
-
Styringsbesvær i armen
-
Tiltagende kraftnedsættelse i armen
-
Akut kraftig hovedpine
-
Besvimelse
-
Synsforstyrrelser
-
Kvalme
-
Svimmelhed
-
Synkebesvær
-
Flakkende øjne
-
Problemer med at tale og forstå
-
Lammelser.
Behandling hos os af dine nakkesmerter med/uden symptomer ud i skulder og arm
-
Information om din nakkeproblematik og vejledning i forhold hertil (f.eks. ergonomi)
-
Instruktion i specifikke bevægelser
-
Manuel behandling (ledmobilisering, manipulation og massage)
-
Nakke/skulder-træning
Træning og øvelser mod langvarige nakkesmerter og hovedpine
Hvis du bliver ved med at have ondt i nakken, og din hovedpine ikke med tiden går i sig selv, eller den vender tilbage på et senere tidspunkt, så er det ifølge videnskaben ikke særligt overraskende. Undersøgelser tyder nemlig på, at har du oplevet nakkesmerter én gang, så er der stor sandsynlighed for, at de returnerer igen.
Den glædelige nyhed er til gengæld, at forskning med al tydelighed viser, at træning har god effekt i det lange løb.
Vi hjælper med at planlægge din træning, så den har fokus på dit problem og løbende tilpasses dit behov. Træningen nedsætter dine smerter og gør din nakke stærk og smidig. En stærk og smertefri nakke er vigtig for vores livskvalitet og evne til at fungere i dagligdagen.
Din træning kan bestå af:
-
Individuel personlig træning med din fysioterapeut
-
Selvtræning efter program udarbejdet af din fysioterapeut
-
Holdtræning ledet af fysioterapeut
Hos os får du "Det gode forløb"
-
Undersøgelse, diagnostik og afdækning af dine mål
-
Behandling - Færre smerter og bedre funktion
-
Hjemmeøvelser - Vigtigt element i behandlingen af dit problem
-
Træning - Gør dig stærkere og forebygger nye episoder
-
Information om diagnose og mekanismer - Viden til at håndtere dit problem nu og i fremtiden
-
Råd & vejledning - Værktøjer til, hvad du selv kan gøre for at undgå tilbagefald.
Du kan få hjælp til
-
Diskusprolaps i nakken
-
Slidgigt i nakken
-
Nerveafklemning i nakken
-
Hold i nakken
-
Myoser og muskelspændinger i nakken
-
Stivhed i nakken
-
Spinalstenose i nakken
-
Hovedpine