Bækken/underliv/graviditet
Bækkensmerter eller ondt i underlivet – få specialiseret hjælp
Har du ondt i bækkenet, eller oplever du underlivssmerter, så er du langt fra alene. Det kan ramme både mænd og kvinder i alle aldre. Du kan få hjælp til alle former for problemer med bækken og underliv hos Fit&Sund Fysioterapi. Uanset om du har graviditetssmerter, døjer med langvarige bækken- eller underlivsproblemer eller har brug for efterfødselstræning, kan du få hjælp hos vores specialuddannede fysioterapeuter.
Der kan være mange årsager til dit problem i bækken eller underliv f.eks. skævt bækken, nedsunket underliv, muskelspændinger i underlivet, inkontinens, endometriose, delte mavemuskler (rectus diastase), rejsnings- og impotens problemer (erektil dysfunktion). Ligegyldigt hvad du kommer med, står specialiserede gyn. obs. fysioterapeuter med omfattende efteruddannelse klar til at tage imod dig.
Er du i tvivl, om du har behov for en fysioterapeut eller bør opsøge læge, kan du benytte vores 10 minutters gratis konsultation.
Graviditet og smerter
Det er normalt, hvis du oplever smerter undervejs i din graviditet. Ca. halvdelen af alle gravide oplever ryg- og bækkensmerter under graviditet. Oftest er smerterne et udtryk for, at din krop ændrer sig på kort tid og gør sig klar til fødsel. Hormonelle forandringer og den øgede belastning på din krop kan vise sig i form af smerter fra ryg, bækken og underliv samt musklerne omkring.
De fleste smerter forsvinder igen efter fødslen. Men du kan også være en af de få kvinder, der oplever eftervirkninger i form af delte mavemuskler eller problemer med at holde på urin, luft og til tider afføring. Med den rigtige træning og korrekte bækkenbundsøvelser har du gode forudsætninger for at komme over det.
Tips til dig med graviditetssmerter
- Undgå aktiviteter, der forværrer smerten
- Hold dig aktiv – f.eks. cykling, svømning og specifikke øvelser
- Fordel belastningen jævnt – stå på begge ben
- Gå med kortere skridt end normalt
- Undgå at sidde med krydsede ben
- Tag pauser i løbet af dagen
- Brug evt. varmepude til smertelindring
- Bækken- eller rygbælte kan aflaste på lange dage.
Langvarige bækkensmerter eller underlivsproblemer
Du er ikke den eneste – underlivssmerter er udbredt. Hvert år oplever omkring 300.000 kvinder smerter i underlivet. Den hyppigste årsag er muskulære spændinger i bækkenbunden ofte grundet dårlige arbejdsstillinger, stress, dårlig holdning eller ensidige belastninger. Men dine symptomer kan også skyldes endometriose eller nedsynkning af underlivsorganer, som kan give dig tyngdefornemmelse. Uanset dine udfordringer kan fysioterapeuten hjælpe med flere forskellige tiltag.
Mænd og underlivsproblemer
Hvis du som mand oplever gener i underlivet, kan det have flere årsager. Det kan skyldes muskelspændinger i bækkenbunden. Det kan også komme som følge af en operation som fx fjernelse af prostatakirtlen. Operationen kan medføre dannelsen af arvæv, der kan give gener i form af spændinger, nedsat bevægelighed og smerter.
Det kan også være, du har problemer med rejsning (erektil dysfunktion). Der er hjælp at hente hos din fysioterapeut, idet både nedsat rejsning og udfordringer med at holde på urinen kan afhjælpes med bækkenbundsøvelser.
Inkontinens og bækkenbundsøvelser
Måske døjer du som mange andre med inkontinens. Mellem 300.000-500.000 danskere lever med en form for inkontinens i løbet af livet. Ofte er det kvinder, der møder udfordringer, efter de har født børn; men det rammer også hyppigt mænd. Du vil typisk klage over mange natlige toiletbesøg, efterdryp og hyppigere vandladninger i dagtimerne. Forskning viser, at træning af bækkenbunden bør være førstevalg i behandling af inkontinens.
De to hyppigste former for inkontinens:
- Stressinkontinens - manglende evne til at kontrollere urin i forbindelse anstrengelse som hop, løb, nys, host, løft og grin.
- Urgeinkontinens - nedsat evne til at undertrykke en pludselig stærk trang til vandladning. Ofte flere hyppige vandladninger end normalt.
Hvad sker der hos gyn. obs. fyssen?
Ved første samtale kortlægger I sammen dit problem. Derefter undersøger din fysioterapeut dig, og hvis det er nødvendigt, foretages en bækkenbundsundersøgelse. En bækkenbundsundersøgelse foretages udvendigt og i nogle tilfælde indvendigt i skeden og/eller i endetarmen efter samtykke fra dig. Børn undersøges kun udvendigt. Din fysioterapeut undersøger din bækkenbund for at vurdere bl.a. muskelstyrke, udholdenhed, koordination og eventuelle skader på muskulaturen, så I kan lægge en plan for din behandling.
Hos os får du "det gode forløb"
- Undersøgelse, diagnostik og afdækning af dine mål
- Behandling - færre smerter og bedre funktion
- Hjemmeøvelser - vigtigt element i behandlingen af dit problem
- Træning - gør dig stærkere og forebygger nye episoder
- Information om diagnose og mekanismer - viden til at håndtere dit problem nu og i fremtiden
- Råd & vejledning - værktøjer til, hvad du selv kan gøre for at undgå tilbagefald.
Du kan få hjælp til
- Skævt bækken
- Bækkenløsning
- Nedsunket underliv
- Muskelspændinger i underlivet
- Inkontinens
- Endometriose
- Delte mavemuskler (rectus diastase)
- Erektil dysfunktion (rejsningsbesvær)
- Gravid behandling
- Gravid massage
- Efterfødselsbehandling
- Efterfødselsmassage
- Efterfødselstræning