Albuesmerter/smerter i hånden

Ondt i albue eller hånd - få hurtig hjælp 

Smerter i albuen eller ondt i hånden plager en stor del af befolkningen. Det kan være meget generende, fordi du faktisk bruger albue og hånd til en hel masse daglige gøremål. Uanset om du har ondt i albuen eller håndsmerter, kan du få hjælp hos vores erfarne og veluddannede fysioterapeuter. Fit&Sund Fysioterapi tilbyder dig effektiv og kompetent behandling inden for 24-48 timer, så du slipper af med dine smerter hurtigst muligt. 

Du kan også få hjælp hos os, hvis du allerede har en diagnose som f.eks. tennisalbue, golfalbue, slimsæksbetændelse, musearm, karpaltunnelsyndrom, slidgigt i fingre eller andre problemer i albue eller hånd. Vores fysioterapeuter står klar til at tage imod og glæder sig til at hjælpe dig tilbage til en smertefri hverdag. 

Er du i tvivl, om du har behov for en fysioterapeut eller bør opsøge læge, kan du benytte vores 10 minutters gratis konsultation. 

Find din nærmeste Fit&Sund Fysioterapi, eller læs mere om behandling af smerter i albue og hånd.


Generelt om smerter i albuen

Smerter i albuen eller i området omkring albuen kan udløses af mange ting. Ofte skyldes smerterne skader eller overbelastning i forbindelse med sport eller arbejde. Det er især almindeligt at mærke smerter på ydersiden (tennisalbue) eller indersiden af albuen (golfalbue). Du får typisk ondt, hvis du skal holde fast i noget, løfte noget eller i det hele taget, når du bruger dine hænder til gøremål i hverdagen. 

Albuesmerter går for det meste i sig selv igen. Hvis dine smerter ikke går væk eller i hvert fald aftager i løbet af et par dage, er det vigtigt at få afklaret, hvor smerten stammer fra. Nogle gange er albuen nemlig ikke synderen. Indimellem er det, du mærker i albuen, i virkeligheden udstrålende smerter fra problemer i skulder, nakke eller håndled.

Hyppigste årsager til albuesmerter:

  • Overbelastninger i muskelsenevævet omkring albuen f.eks. tennisalbue eller golfalbue

  • Knoglebrud i forbindelse med uheld eller sport

  • Inflammation i slimsækken på albuespidsen

  • Nerveafklemning i albueområdet.

Generelt om smerter i hånden

Hænderne består af en hel masse små knogler og mange led. Når du bevæger dine fingre, kan du nærmest fornemme det fine netværk af muskler, sener og ledbånd, og derudover findes der også en hel del nerver. Alle de mange strukturer kan være kilden til, at du får ondt i hånden, håndleddet eller fingrene. 

Mærker du smerter i hånd, håndled eller fingre, vil du formentlig også opleve nedsat funktion i form af stivhed eller manglende kraft. Håndsmerter kan skyldes mange ting; men årsagen findes som regel der, hvor smerterne eller symptomerne er. Det er dog ikke ualmindeligt, at smerter fra håndleddet kan stråle op mod albuen.

Har du akut opståede smerter fra et fald, et uheld eller lignende, er det en god idé at blive undersøgt, hvis smerterne ikke aftager i løbet af et par dage. Det kan være et knoglebrud. Er dine smerter dukket op over tid, er der formentlig tale om en overbelastning. Langt de fleste smerter i hånden forsvinder heldigvis hurtigt igen af sig selv.

Hvad kan symptomer i hånden betyde?

  • Irriteret sene i håndleddet – Du mærker smerter og nedsat funktion ved brug af hånden.

  • Slidgigt i fingerled – Du har hævede, ømme fingre og nedsat bevægelighed særligt i de yderste led.

  • Nerveafklemning – Du oplever en prikkende og sovende fornemmelse i håndflade og fingre især om natten.

  • Leddegigt – Dine led er hævede, varme og ømme. Du har nedsat bevægelighed og udtalt morgenstivhed. 

Hvad kan du selv gøre – overbelastning?

Hvis du har mærket smerterne komme snigende over tid, så er det højst sandsynligt en overbelastning, der er tale om. Overbelastningstilstande kan udløses af mange forskellige årsager. Som regel skyldes det enten, at du har gentaget samme bevægelse for meget i en kortere periode, eller du lavet mange ensartede bevægelser i længere tid. Du har måske ignoreret de begyndende symptomer længe, dine smerter er nu tiltaget og er nærmest uudholdelige. Rådet til dig er:

  • Forsøg aflastning.

  • Undgå aktiviteter og bevægelser, som udløser smerterne.

  • Prøv evt. isbehandling og selvmassage.

  • Lav enkelte øvelser, der afhjælper smerterne og forebygger tilbagefald.

Alarmkassen – akut skade på albue eller hånd

  1. Hvis der er fejlstilling, stærke smerter eller hurtigt opstået hævelse efter slag, tyder det på knoglebrud.

  2. Forsøg ikke at "ordne eller manipulere" med bruddet.

  3. Anlæg en slynge, som armen eller hånden kan hvile i. Hvis muligt bør armen hænge højt for at begrænse hævelse. 

  4. Ved kraftige smerter kan nedkøling med is forsøges.

  5. Opsøg læge eller skadestue.

Træning og øvelser ved smerter i albue eller hånd

Langt de fleste problemer i albue og hånd har gavn af enten øvelser, træning eller genoptræning. Vi hjælper med at finde de helt rigtige øvelser eller planlægge din træning, så den har fokus på dit problem og løbende tilpasses dit behov. Træningen bidrager både til, at du nedsætter eller slipper af med dine smerter samt opnår kontrol, så de ikke vender tilbage igen.

Din træning kan bestå af:

  • Individuel personlig træning med din fysioterapeut

  • Selvtræning efter program udarbejdet af din fysioterapeut

  • Holdtræning på hold ledet af fysioterapeut 

Hos os får du "det gode forløb"

  • Undersøgelse, diagnostik og afdækning af dine mål

  • Behandling - færre smerter og bedre funktion

  • Hjemmeøvelser - vigtigt element i behandlingen af dit problem

  • Træning - gør dig stærkere og forebygger nye episoder

  • Information om diagnose og mekanismer - viden til at håndtere dit problem nu og i fremtiden

  • Råd & vejledning - værktøjer til, hvad du selv kan gøre for at undgå tilbagefald.

Du kan bl.a. få hjælp til:

  • Tennisalbue
  • Golfalbue
  • Olecranonbursit (Slimsæksbetændelse)
  • Musearm
  • Karpaltunnelsyndrom
  • Slidgigt i fingre
  • Kuskefingre
  • Springfinger
  • Leddegigt i hænder
  • Genoptræning - knoglebrud

Book tid