Akupunktur
Få akupunktur som en del af dit behandlingsforløb
Akupunktur er effektivt til at lindre smerter, reducere spændinger og fremme restitution. Hos Fit&Sund Fysioterapi kan du modtage kompetent akupunkturbehandling udført af en fysioterapeut, der er uddannet i medicinsk akupunktur. Det betyder, at du får den mest optimale vejledning i, hvordan akupunktur kan indgå som en del af din samlede fysioterapeutiske indsats.
Akupunktur er for dig, der døjer med:
-
specifikke smerter
-
muskelspændinger
-
ledproblemer
-
inflammationer
-
hovedpine
Sådan virker akupunktur
Akupunktur er behandling med tynde nåle, der stikkes ind i hud og muskler med henblik på at aktivere kroppens egne smertedæmpende og regenererende processer. Ved at stimulere nervesystemet medvirker nålene til smertelindring, øget blodcirkulation og afspænding af musklerne.
Sådan foregår behandlingen
En akupunktursession varer 15-20 minutter. Efter 3-5 behandlinger vurderes behandlingens effekt, som f.eks. kan vise sig i form af bedre nattesøvn, færre smerter og bedre funktion. Forløbet varierer alt efter dit behov, men ligger normalvis på mellem 1-12 behandlinger.
Behandlingen bør ikke gøre ondt. Men du kan måske føle en varme, en prikken eller en let sovende fornemmelse i det behandlede område. Det er helt normalt og et tegn på, at akupunkturen er effektiv. Bagefter kan du føle dig træt, dine symptomer kan kortvarigt blusse op; men det er forbigående og går i sig selv i løbet af et døgns tid.
10 min. gratis konsultation
Er du i tvivl om, hvorvidt du har gavn af akupunkturbehandling? Benyt vores 10 min. gratis konsultation (link) til at få en vurdering af en fysioterapeut.